Efter medlemsmødet i november 2016, blev der nedsat et udvalg, der skulle arbejde med problematikken omkring roughen på banen. Referatet fra dette møde kan ses her.
Tid og sted: 20. marts 2017 kl. 17.30 i klubhuset
Deltagere: Jens Kristian Kaanbjerg - Casper Eriksen - Karl-Oluf Geiger
Max G. Hansen - Niels Vestergaard - Søren Erik Nielsen
Mødets formål var at diskutere den kritik, der gennem ”Golfspilleren i Centrum”, er rejst af roughen.
Thomas Hoffman Jepsen, DGU var inviteret til mødet, men Thomas måtte desværre melde afbud, da hans bil brød sammen midt på Sjælland.
Niels kunne – fra Thomas – berette, at 90% af DGU’s klubber har oplevet kritik af roughen i den seneste sæson, og det vurderes, at forklaringen er, at græsset har haft særdeles gode vækstbetingelser i 2016 specielt på grund af det varme vejr i april.
Velvidende at det primært vedrører vore spillere med relativt højt handicap orienterede Niels om beslutningen om at etablere et ekstra teested tættere på green – dette skulle gerne bidrage til mindre ledetid og flere ”gode golfoplevelse” for vore begyndere.
Der var enighed om, at mødet skulle påpege indsatser, som ville kunne bidrage til mindre ledetid og færre frustrationer over bolde, der ikke kan findes. Dette dog med skyldig respekt for den økonomi, der er forbundet med at realisere indsatserne.
Det aftaltes at drøfte banens 18 huller - et hul af gangen.
Generelt kunne det dog konstateres, at der for alle huller (alle fairways) er et ønske om en klipning, som minimere antallet af bolde, som lander i fairway, men som efterfølgende triller ud i roughen.
Hertil kommer, at der blev udtrykt ønske om at placere enkeltstående små træer på ”velvalgte steder” i roughen, og dette da disse træer ville kunne fungere som ”pejlemærker”, der ville kunne gøre opgaven med en finde en ”skæv bold” nemmere.
Hul 1: Ingen særlige ønsker
Hul 2: Bredere klipning foran og bagved træerne i højre og foran træerne i venstre side.
Hul 3: Det kunne overvejes at klippe foran de træer, der står i venstre side af fairway – ellers blev der udtrykt tilfredshed med den forøgede klipning mod højre, som gør fairway bredere mod højre.
Hul 4: Ingen særlige ønsker
Hul 5: Der ønskes bredere klipning foran træerne til højre for søen.
Hul 6: Ingen særlige ønsker. Niels nævnte en mulighed for at flytte gul, så gul tee placeres bag nuværende rød tee.
Hul 7: Der ønskes bredere klipning mod højre ”efter svinget”. Endvidere ønskes klipning foran træerne til højre for green – dette skulle gerne gøre det nemmere at finde en bold, som lander ind i bakken og springer mod højre (se i øvrigt hul 2).
Hul 8: Det kunne overvejes at klippe ved brønddækslet i venstre side før søen. Niels nævnte muligheden for at fjerne den fairwaybunker, der ligger i venstre side.
Hul 9: Ingen særlige ønsker
Hul 10: Ingen særlige ønsker
Hul 11: Ingen særlige ønsker
Hul 12: Der ønskes klipning af en tunge ind mod højre ved træet. Niels fortalte, at det overvejes at sløjfe en af fairwaybunkerne.
Hul 13: Ingen særlige ønsker
Hul 14: Klipning bag træerne i højre side (vil også afhjælpe problemer med bolde FØR træerne fra hul 17). Endvidere ønskes der klipning i ind i roughen i både højre og venstre side ca. 100 meter før green.
Hul 15: Det konkluderes, at rough i vestre side er ”ond”, men det besluttedes ikke at gøre særlige indsatser her.
Hul 16: Der ønskes en klipning (muligt landingsområde) i højre side før søen.
Hul 17: Der ønskes en klipning før træerne i både venstre og højre side (se også hul 14). Endvidere blev det foreslået, at der ”renses” mellem stammerne ved de træer, der står i venstre side af fairway.
Hul 18: Ingen særlige ønsker
Afslutningsvist og lidt udenfor mødets primære dagsorden blev det foreslået at lave ”parkeringsområde” til bags ved hul 9/18 (primært hul 18). Dette skulle sikre mindst mulig trafik med bags i det område omkring hul 18, hvor der sædvanligvis er meget fugtigt.
Der laves en opfølgning på situationen midt på sæsonen.